Demos...eller på dansk: "folket"

Om Demos, kunstnerkollektiv, forlag, pladeselskab m.m.

De kaldte sig "folket"- godt nok med det græske ord for det: Demos...men når nogen beslutter sig for at starte en virksomhed op med distribution af kultur (det være sig bøger, billedkunst eller musik), som i sit udgangspunkt vil påvise social uretfærdighed i samfundet, som skal bruges i klassekampens ærinde og som endemål har at ville ændre "det bestående"- om nødvendigt gennem en revolution samt vil bekæmpe amerikansk imperialisme, overalt hvor den findes...ja, så er de fleste nok klar over, at vi her har at gøre med et forlag/pladeselskab, der befinder sig på venstrefløjen kulturpolitisk men også egentlig politisk.
Som tidligere medlemmer af Vietnam-komiteen var det kreative unge forfattere, kunstnere og musikere, kommunister og kollektivister, der ønskede med dannelsen af Demos at befinde sig iblandt folket og lave kunst for folket- kunsten skulle ikke være borgerlig og skabes i et elfenbenstårn højt hævet over pøblen ej heller udføres af kunstnere, som var medlemmer af det danske kulturparnas, der talte den etablerede kulturelite, men en folkelig kunst, der skulle være en del af og kunstnernes eget bidrag til klassekampen.

Tidligere havde (anti)atommarcherne, der startede allerede i 1960 og videre op gennem 60´erne været samlende for den gruppe af unge, der var bevidste om hvilke midler, der skulle til for at protestere og kæmpe imod den åbenbare overmagt.
Slumstormerne var imod den omsiggribende ejendomsspekulation især i København. Mange tomme ejendomme stod bare og ventede på at blive godkendt til kondemnering og det var disse ejendomme, slumstormerne flyttede ind i. Christiania opstod ligeledes i 1971 på denne måde, da Bådsmandsstræde kasserne på Christianshavn havde været rømmet siden 1968.
I sommeren 1970 havde "Det Ny Samfund" startet Thylejren/Frøstruplejren "på landet" så at sige- helt oppe i Thy.
Sen-60´ernes internationale ungdomsoprør nåede helt ind på Københavns universitet, hvor professorvældet blev forkastet af de mest politisk bevidste blandt de studerende, dette medførte bl.a. en helt ny og mere demokratisk styrelseslov for universiteterne samt åbningen af det mere progressive og tidssvarende Roskilde Universitets Center (RUC) i 1972. 
Den føromtalte Vietnam-komite dannet i 1965 fordømte fra begyndelsen USA´s indblanding i og videreførelse af krigen mellem Syd- og Nordvietnam.
Da Verdensbanken holdt sit møde i København i 1970 gik unge demonstranter på gaden og protesterede mod de rige landes udsultning af de såkaldte U-lande.
Kollektiver skød op flere steder både i København og de større by men også tit på landet. Maos Lyst er nok det mest kendte kollektiv, hvor alle medlemmerne kaldte sig Kløvedal til efternavn, men også nogle af de danske beatgrupper så nye muligheder ved at flytte sammen, ex. Alrune Rod og Gnags. Et kunstnerkollektiv blev også samlet i her sidst i 1960´erne ved navn Røde Mor.
Et mere genialt navn kunne vel næsten ikke tænkes, når man med to ord både kunne vise sit politiske ståsted såvel som hvor, man lagde sin solidaritet i forhold til ligestillingen mellem kønnene- Røde Mor bestod jo af medlemmer af begge køn!
De første danske musikfestivaler opstod bl.a. Nyborg Beat Festival 1970 og 1971 samt naturligvis Roskilde Festival i 1971.

 

 

 



Der var med andre ord grøde i den danske ungdoms bevidstgørelse i disse år, og Demos var bare ét af talerørene for nogle af disse bevægelsers holdninger.

Røde Mor ville udsprede nogle sandheder, som de så dem, om, hvorhen det danske samfund her i begyndelsen af 70´erne bevægede sig. Mere og mere i en retning som USA og Tyskland m.fl. gerne så, at Danmark skulle udvikle sig mod: allerede som medlem af Nato, snart skulle en afstemning om medlemskab af EF (senere EU) i 1972 gøre Danmark til fuldgyldigt medlem...
Med disse unge kunstneres egne ord: var man ikke imod imperialismen, var man for den og dens lakajer!
Dette var skrækscenariet Røde Mor så landet på vej imod. Og det var her kampen skulle komme til at stå!


Der måtte kunne gøres noget for at ændre denne forkerte udvikling! Røde Mor ville lave kunst, der ukompliceret fortalte, hvad man med stod for. Kulturen skulle være folkelig og hverdagsagtig.

Det betød, at Røde Mors billedkunst mest var udført som grafik. Dette var en billig og demokratisk måde at få kunsten (og samtidig budskabet) ud på til så mange mennesker som muligt.
Da Røde Mor begyndte at lave musik i 1969 var det oprindelig kun som underholdning til fernisseringer ved gruppens kunstudstillinger. Musikken var her mere i familie med 60´ernes protestsange end med The Beatles og Jimi Hendrix.

I sit manifest havde Røde Mor som mål at lave "en kunst, der var et våben i klassekampen."!!

Det viste sig, at der altid var en solidaritetskoncert, de kunne spille (gratis) til. Land og Folk-festivalen i Fælledparken var årligt tilbagevendende. (Land og Folk var et daværende kommunistisk dagblad!)
Dog også almindelige spillejobs, der gav smør på brødet til Røde Mors medlemmer, Troels og Lars Trier m.fl. som nu blev en mere fast sammentømret gruppe, der udgiver sin første plade Demos 1, "Johnny gennem ild og vand"-ep´en i 1971. Pladen bliver en salgsmæssig succes med 80.000 solgte eksemplarer. Rok Ork-lp´en (Demos 6) følger kort tid efter og markerer et musikalsk skifte til en mere elektrisk beatmusik, som man var begyndt at kalde den stil, grupperne på den danske musikscene spillede her i begyndelsen af 1970´erne. Med danske tekster og tydelige udfald mod dette og hint i både det danske samfund og internationalt.
Eksempler herpå ses i disse titler: Røde Mors anden LP Ta´ hvad der er dit (Demos 10) og på den tredie plade LP´en Grillbaren (Demos 17)taler titlerne "Al Magt Til Folket", "Til Allende", "Den Administrerende Direktør" og "Lad Hammer Og Segl Lyse" sit tydelige sprog.

Live optrådte gruppen nu endvidere med et sceneshow bestående af en grotesk teateragtig performance, hvor masker og andre rekvisitter understøttede Røde Mors sangunivers. Især var Troels Trier en sjælden set dansk performer, der virkelig kunne få gruppens holdninger ud over scenekanten. Når han med sin bevidst grove, hæse stemme sang "Rotterne Revolterer" vidste man godt det ikke var de små grå gnavere med lange haler, der var tale om!! Til at fuldende denne mere elektriske beatmusik blev Jens Breum(trommer), Peter Ingemann(Bas) og Henrik Strube(guitar) nu fuldgyldige medlemmer af beatgruppen Røde Mor.

Gruppen opløstes i 1978- et par år senere end Demos gik fallit! Troels Trier fik efterfølgende en fin karriere både solo og sammen med sin kone, Rebecca Brüel (ex. Jomfru Ane Band)  og da han/de ikke gad at optræde mere, vendte han tilbage til maleriet.

I 2002 gendannedes Røde Mor og en flot CD box med alle deres udgivelser blev i den forbindelse udgivet.

Hvad Demos´ pladeudgivelser angår så skelnede man ikke mellem LP plader, singler eller EP´er. Udgivelserne fik bare fortløbne numre, Demos 2 er således LP´en "Den Første Maj" med Benny Holst, en dansk socialistisk folkesanger, der satte musik og stemme til tekster af Jesper Jensen, også et kendt ansigt fra den danske venstrefløj. Demos 3 er en 7" single med Benny Holst o.s.v.

Karsten Sommer blev en af Demos´ "bagmænd" og var producer på mange af udgivelserne. Især vakte nogle unge grønlændere hans interesse i 1973, da han hørte deres version af beatmusikken...sunget på deres modersmål!!
Sumé hed gruppen og to LP´er blev det til for Demos (Demos 13 og 20), og da Karsten Sommer senere dannede plademærket ULO udgav Sumé også en LP her (ULO 1). Disse tre grønlandske beatplader er i dag legendariske, desværre dyre at finde antikvarisk, da de ikke solgte i det helt store oplag. Dog findes Sumut, den første LP i to udgivelser, den oprindelige med rød etiket og genudgivelsen med blå. Der er desuden et tekst- og fotoark hæftet inden i Sumut´s pladecover.

Kort skal her også lige nævnes Jomfru Ane Band, som egentlig var en teatertrup fra Ålborg!
Søstrene Sanne og Rebekka Brüel sang om Plutonium, så ingen var i tvivl om, at det var noget man skulle undgå! Atomkraft blev i Danmark heller ikke andet end en langvarig diskussion mellem forskellige synspunkter, hvorefter der endelig blev sagt "Nej!".
"Brødristeren" blev pladen med Jomfru Ane Band kaldt i folkemunde, googl selv og se hvorfor!!Den findes både på Demos (Demos 35)
 og genudsendt på A´mar (A´mar 12).

 



Alle Demos plader havde i øvrigt altid enten en plakat/grafik eller tekstark med diverse kunst indlagt i pladecoveret. Demos plader kunne ikke fås i alle pladebutikker og radioforretninger i 70´erne, idet Demos valgte at distribuere pladerne selv  (denne distributionsdel blev efter Demos´ fallit til Dansk Sam-distribution/ "Dansk Sam" i daglig tale). Dette gjorde det for besværligt for mange butikker at føre Demos-plader, og man undlod derfor at forhandle pladerne! Til gengæld kunne Demos-pladerne købes i alle landets socialistiske bogcafe´er, et fænomen, som også dukkede op i de større danske byer 1970´erne. 
Nogle af navnene i Demos´ stald udgav efterfølgende på andre danske pladeselskaber. Benny Holst og Røde Mor på Sonet og Jomfru Ane Band først på A´mar og derefter CBS.

Jeg har ikke tænkt mig her at remse alle Demos-udgivelserne op i denne blog, du kan selv google videre, hvis din interesse er blevet vakt!

 

Demos udgivelser på RecordPusher ...http://www.recordpusher.com/search?q=demos+


     PGP

Back to blog