De nye romantikere

I storhedstiderne med "The New Romantics", den nye bølge, der svulmede i England omkring 1980 med grupper som Spandau Ballet, Duran Duran og Steve Strange's Visage, debuterede et ungt skotsk band Scars i 1981 og blev nemt kategoriseret som sådan blot ved et enkelt blik på deres (trendy/rediculous på deres bagside af forfatteren, forfatteren, rediculous?) (se nedenfor)


...Ny Ro-man-ti....vent et øjeblik! Hvad fanden var det her?
Forestil dig, at du nu havde placeret selve vinylpladen på din pladespiller, og da "Leave Me In The Autumn" kom i gang, skulle din sædvanlige boksning af bands, især de nye, (for at føle dig sikker, hvis du skulle blive spurgt af dine venner) nu så at sige omkategoriseres!

Dette var ikke pompøs New Romantic synth-pop! Det, der lød fra dine højttalere, var en mørk og dramatisk lyd med kolde flange, klingende guitarer og med trommeslag på tomerne, men alligevel var sangene melodiske og insisterende med seriøse tekster, der matchede. Inkluderet var endda en talt version af (britisk forfatter/digter) Peter Porters nukleare holocaustvision "Your Attention, Please!". Det var efter alle årene med den kolde krig, men...hvor kom denne musik fra?

I de dage sammenlignede man enten de nye bands med "punkrock" eller "post-punk". Den næste punkbølge var oi-bands (opkaldt efter Cockney Rejects´"Oi,Oi,Oi") som Sham 69 tidligt, 4 Skins, Infa-Riot osv....post-punk var Joy Division, Cure, Bauhaus, U2 endda.....og The Scars (de slap senere af med The) lød i hvert fald mere som "A post-uthor!" En single udgivet før albummet på deres hjemby Edinburghs Fast Product-label viste et mere aggressivt næsten punkagtigt Scars stadig i teenageårene. Fast Product grundlagt i 1977 havde allerede udgivet en række interessante bands debut 7'ere: Human League, Gang Of Four, Mekons og også The Scars' "Horrorshow bw Adult/ery". Selv Joy Division blev tidligt inkluderet på en Fast Product-kompilation.

(Jeg vil se nærmere på det andet skotske label Postcard og de bands, det affødte om kort tid, så følg med!)

De store labels har altid været klar til at tage over fra de mindre indie-labels, når de fornemmer noget nyt talent. Betaler for udgifterne til det helt store debutalbum, Virgin, signeret Human League og Mekons. EMI signerede Gang Of Four og Phonogram signerede The Scars for deres Charisma/Pre-imprint (Charismas new wave-label Pre i England og Charisma i Vesttyskland!). Charisma var oprindeligt kendt for at udgive folk rock og prog rock. Nu i 1981 gik de over til post-punk med Scars og "Author, Author!"!!

Se denne fine lille Scars-dokumentar/video af den eneste Charisma 7"-single hentet fra det, der skulle blive deres eneste album, som det skete:

https://www.youtube.com/watch?v=F_1qIrVS71o


Hvordan gik de videre efter denne vel modtagede debut? De turnerede med alle tidens interessante navne, men forholdet inden for bandet blev surt, trommeslageren Calumn Mackay gik først og blev erstattet af Steve McLaughlin for "Author, Author!" og så efter fem års endeløs turné, nogle gange hovednavn, sagde sangeren Robert King op, og så skulle det snart være enden på Scars.

Jeg tror, ​​at mange bands ikke nåede cuttet med en opfølgning på deres lovende debut. Du har altid gode sange at vælge imellem til dette, men hvad med den næste? Så er der kemien i et band. Hvis du er en gruppe venner, der danner et band, skal du forblive venner, uanset hvor hårdt presset er fra at være et band: turnere/spille, skrive nyt materiale, indspille, øve osv. med andre ord "arbejde". Hvis man kun betragter det at spille i et band som "arbejde", så skal man stadig kunne arbejde sammen og leve tæt sammen, når man turnerer.


Med en længe ventet cd-udgivelse i 2006 og den gamle vinyl stadig kun tilgængelig som brugt, hvordan har musikken ældet så?
Hørt i dag Scars lyder sikkert i begyndelsen af ​​1980'erne, der prøver lidt af denne U2-guitar, men ikke så banebrydende. Lidt af det, Robert King har sikkert lyttet til både Bunnyman Ian McCulloch og Cure's Robert Smith, men giver en passioneret chance for at være den store frontmand i sit band. Han har til dels en original stemme, der nogle gange bliver til en klynk. Men betragtet som en plade fra begyndelsen af ​​80'erne er det interessant at sammenligne Scars med andre lignende klingende bands fra den periode - allerede nævnte Echo And The Bunnymen, Teardrop Explodes og mindre kendte act Modern Eon (som i øvrigt alle kom fra Liverpool).


Hvis du er til "80'erne" eller post-punk eller tidlige Simple Minds, gå ikke glip af at give Scars et spin! X
Tilbage til blog