"Jeg var der...kun for at overvære The Smiths manglende optræden på Roskilde Festival"
Det er ikke ofte, man hører om musikfans, der husker en koncert, der aldrig har været!
Det er mere almindeligt, at du for sent finder ud af, at du skulle have deltaget i den eller den koncert, især når du læser kritikernes meninger dagen efter eller lytter til din bedste vens vurdering af showet.
I dette tilfælde kan du støde ind i folk, der stadig kan få tårer i øjnene, når de husker den triste sommerdag, da annonceringen lød med en saglig stemme over Roskilde Festivals højttalere, at "Dagens Smiths' koncert er slukket, undskyld!"
Jeg var der ikke det år, og jeg har bestemt ikke tænkt mig at google, hvilket år det var. Hvorfor dukkede The Smiths ikke op? Med hensyn til, at de ikke dukker op, tør jeg dog have et muligt fingerpeg: det kunne være på et indfald af en vis hr. Morrissey ... !
Jeg inviterer på det kraftigste alle, der var der, til at fortælle deres historie og minder om den skæbnesvangre festival i kommentarer i denne tråd!!
I 80'erne var det umuligt for mig, at The Smiths ville være noget at græde over, hvis du skulle gå glip af deres koncert eller hvad som helst...var de ikke bare endnu et retro-rock-a-billy-band for dagen til at følge The Stray- eller Polecats eller endda The Shakin' Pyramids, der alle så tilbage til 50'erne for inspiration og attitude?
Så jeg var heldigvis ikke i Roskilde den sommer!
Det var først ulige tyve år senere, jeg var klar til at indtage, hvad The Smiths egentlig handlede om, og nu føltes det helt rigtigt!
Tilgiv mig, gamle Smiths' fans, at jeg er lidt sjusket eller endda bliver overbegejstret her (det vil jeg prøve at lade være med!), men til dem der ikke har fået det endnu et råd:
Med et åbent sind skal du virkelig koncentrere dig om Morrisseys tekster om livet (som han kender det) med temaer og billedsprog ud over det sædvanlige pop her og der morbide og til tider sjove endda.
Synger The Smiths' sange med en lidenskabelig stemme til Johnny Marrs fantastiske guitarer, der holdes sammen af den strammeste rytmesektion, siden Gud ved, hvornår du har den perfekte popgruppe!
"Pop" her: betyder musik med attitude og fornuft - med andre ord "Music to die for!" da "død" er et almindeligt ord i Morrisseys ordforråd.
Jeg kan ikke huske det præcise nummer, der gjorde tricket (det kunne sagtens være "William, ..."eller "Reel..."), men jeg er næsten sikker på, at det var på albummet "Hatful Of Hollow", som for mig var den perfekte indgang til The Smiths' oeuvre og videre.
En stor samling udgivet få måneder efter deres noget kaotiske debut "The Smiths", hvor den originale indspilning blev droppet eller i det mindste udeladt. (Denne version omtales senere som "Troy Tate-versionen" og kan findes som et "uofficielt problem" - en nylig eufemisme for "bootleg"!).
Rough Trade, deres label ønskede en mere direkte og renere lyd og havde (Roxy Music)-producer John Porter til at give det netop det.
På "Hatful Of Hollow" var det, der blev gjort, dybest set at tage et par tidlige singlers a's og b-sider og nogle fantastiske live-numre fra BBC-radiosessionerne i både The John Peel- og David Jensen Shows. Og voila: der har du det: det perfekte Smiths-album!
Og så det eneste, jeg egentlig skulle gøre, var at søge efter The Smiths' andre album, og jeg mener ALLE de andre albums.
Jeg er ikke nået rundt til singlerne endnu (ja, faktisk har jeg fem 12"-s og tæller...), men endnu et par gode opsamlinger hjalp mig med at nå dertil: "The World Won´t Listen" og "Louder Than Bombs" indeholder alle a-siderne af ikke-albumsingler såvel som obskure b-sider, du kunne ønske dig!
The Smiths spillede aldrig i Danmark, men heldigvis besøger Morrissey os af og til, og i 2009 var jeg blandt de heldige, der så ham her i Odense, hvor han spillede en uforglemmelig koncert!
Jeg ville helt sikkert have grædt, hvis jeg havde gået glip af den!
PGP
